Historien om Capri
Den 9 juli 1979 åbnede dørene første gang på Ristorante Capri. Francesco Aversa rejste i sin tid fra sin hjemby Sant’Agata nær Sorrento i Italien til London, for til sidst at ende i Odense. Efter arbejde på flere italienske restauranter i ind og udland, åbnede han Ristorante Capri, som er opkaldt efter en af Italiens perler, nemlig øen Capri der ligger ud for Napoli-bugten.

I foråret 2019, gav Francesco nøglerne og pizzaspaden videre til de to brødre Stefano og Luciano Foschi. Deres forhold til Capri er helt særligt, og de er begge kommet på Capri siden før de blev født. Med erfaring fra restauranter i både Danmark og Italien ønsker de at videreføre stemningen og hyggen fra Francesco’s Capri, kombineret med deres tanker om italiensk mad og gæstgiveri.

Restauranten oser af hygge, god stemning og glade mennesker og Stefano og Luciano Foschi glæder sig til at byde jer velkommen til en skøn italiensk oplevelse og en hjemmelavet Limoncello.